Hvor hurtigt kan tandimplantatet isættes?
I dag kan tandimplantater isættes ved hjælp af avanceret guidet nøglehulskirurgi, som gør det muligt at indsætte et tandimplantat på én konsultation. Denne nye metode har forenklet behandlingsproceduren markant, både for patienterne og tandlægerne. Den væsentligste fordel ved guidet kirurgi er, at de anvendte teknikker (nøglehulskirurgi) kun i meget begrænset omfang påvirker det bløde væv. Det betyder, at ophelingstiden og de gener, der normalt forbindes med implantatkirurgi, reduceres markant.
Den konventionelle proces kan vare fra tre til seks måneder. Tandlægen isætter først implantatet, som derefter skal sidde i tre til seks måneder for at hele og blive integreret med kæbebenet. Under helingsperioden får du en midlertidig protese, indtil den permanente krone kan sættes på plads.
Valget af fremgangsmåde afhænger af flere faktorer, f.eks. hvor sunde dine tænder er, antallet af tænder, der skal behandles, og hvilke tænder der skal erstattes. Disse faktorer vil også være bestemmende for det samlede antal besøg hos tandlægen i løbet af hele behandlingsperioden.