Hvad er Procera®? Procera® er et banebrydende CAD/CAM-behandlingskoncept, der kan tilpasses den enkelte patient og er udviklet med henblik på at give det mest optimale æstetiske resultat. Porcelænsdækninger, kroner og broer fra Procera® er fremstillet i metalfri rene porcelænsmaterialer. Den første patient blev behandlet med Procera® i 1983, og siden da er millioner af patienter blevet behandlet på verdensplan.
Hvad er forskellen på en Nobel Biocare-tandkrone i ren porcelæn og en såkaldt PFM-krone, hvor porcelænet brændes på metal?
En Nobel Biocare-tandkrone i ren porcelæn har en smuk gennemskinnelig overflade ligesom naturlige tænder. Der kommer ingen unaturlige grå rande ved tandkødskanten på tandkroner i ren porcelæn, fordi materialet er biokompatibelt og ikke indeholder metal. En PFM-krone, hvor porcelænet brændes på metal, har en støbt metallegeringskerne, der dækkes med porcelæn. Hvis dit tandkød er trukket tilbage, bliver en grå rand synlig.
Gør det ondt at få en porcelænsdækning eller en tandkrone?
Du bude ikke opleve noget ubehag af betydning i forbindelse med disse behandlingsforløb. Når tanden skal formes, giver tandlægen dig muligvis lokalbedøvelse.
Hvor længe kan en porcelænsdækning eller en tandkrone holde?
Vores undersøgelser viser, at hvis du passer ordentligt på dine tænder, kan din nye porcelænskrone eller porcelænsdækning holde i mange år. Porcelænskroner af ren porcelæn er igennem flere år blevet testet i kliniske undersøgelser, og resultaterne viser, at de er utroligt stærke.
Jeg har metalallergi. Kan det give problemer, når jeg skal have en ny tandkrone?
Nobel Biocares porcelænsdækninger og tandkroner med Procera® er helt metalfri. De er i stedet lavet af kropsvenlige (biokompatible), ikke-allergifremkaldende materialer, som er bedre for både dig og miljøet.
1. Krone i ren porcelæn 2. Tandkød 3. Tandimplantat 4. Tandrod 5. Kæbeben